Rasmus Alenkær: Arthur Bruhn og superkræfterne

199,00

Bog til de 10-15 årige, som måske kan genkende Alenkærs univers, med de "skæve eksistenser".

Rasmus Alenkær: Arthur Bruhn og superkræfterne

Rasmus Alenkær er forfatter til en lang række anerkendte bøger og artikler på det pædagogisk-psykologiske fagområde, og har nu også begået en skønlitterær bog, nemlig bogen om Arthur Bruhn.

Personligt har jeg stor glæde af at følge Rasmus Alenkær på facebook, hvor han forholder sig kritisk i forhold til skoleområdet, i spørgsmål om børns trivsel, problemadfærd og inklusion.

Om bogen:

Ved første øjekast er Arthur Bruhn og superkræfterne et humoristisk og hjertevarmt hverdagseventyr:

To skoleelever, outsideren Arthur og den fanden-i-voldske Yama, laver en kritisk video om Undervisningsministerens besøg på deres skole. Ved en tilfældighed bliver videoen et hit på de sociale medier, og pludselig står de to børn midt i en orkan af uønsket opmærksomhed. Heldigvis får de hjælp af Arthur Bruhns dybt pinlige forældre, foruden naturligvis den altid sultne AKT-Povl.

Under overfladen er bogen mere alvorlig. Alenkærs kritik af folkeskolesystemet anno 2017 fornægter sig ikke, når bogen argumenterer for mere mening og færre tests i skoldedagen.

Hertil placeres en række skæve eksistenser i centrum af begivenhederne. Arthur Bruhn er en dreng, man i virkelighedens verden givetvis ville kalde "inklusionselev", ligesom Yama kunne kategoriseres som "utilpasset". Pointen er, at der under ethvert, problematisk ydre findes heltemod og positive drømme.

Udgivelse: 1. august 2017
172 sider

Hvad siger læserne?

Bogen passer perfekt til en dreng med krudt i røven som mig. Det er ikke en af de kedelige romaner om et mord. Den er både seriøs og har humor. Sebastian, 12 år.

Rigtig god og realistisk bog, som næsten alle børn kan relatere til. Jeg kan klart anbefale den, og har også gjort det til min lillebror, som går i 3. klasse. Alt i alt en fed bog! Maja, 13 år.

Fed bog! Yama er fuld af hemmeligheder, hvilket giver mig lyst til at læse mere. Johanes, 12 år.

Jeg vil helt sikkert læse flere, hvis det bliver en serie. Mads, 11 år.

Jeg synes, at bogen er rigtig god. For mig gjorde det bogen meget bedre, at der var humor indblandet. Ida 14 år.

Jeg synes det er en rigtig god bog. Den er fyldt med sjove overraskelser. Faktisk troede jeg, at det var sådan noget med et mord i starten, men denne bog har meget mere at byde på, -på en god måde. Rasmus, 12 år.

Jeg elsker historiens klimaks med Arthur, som kommer ind på scenen og bare er mega nervøs, men han klarer det godt alligevel. Gustav, 12 år.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: