Søhesten Silles magiske solhilsen

179,10
199,00
Du sparer: 19,90

Skøn ny bog, som giver alle børn uanset udfordringer, mulighed for at være med til at dyrke yoga.

Søhesten Silles magiske solhilsen

Denne bog er lige i øjet, for som der står: Alle børn (og dyr fra havet) kan bruge yoga til at føle sig glade, trygge og inkluderet

Jeg elsker at denne bog henvender sig til alle børn, også dem, som f.eks. har autisme, handicap, stivhed i kroppen eller andre udfordringer, som ellers kan være ekskluderende for nogen. Forfatteren er den samme som står bag Evigglads eventyrlige afspænding, og Frede Frøs fantastiske tale, som mange børn har haft stor glæde af.

I bogen om Søhesten Silles magiske solhilsen, møder du Søstjernebrødrene, Ål, Krabbe og Blæksprutte, som alle har det rigtig skidt. Ål sidder i kørestol og føler sig derfor udenfor, Krabbe har svært ved at lege med andre, Blæksprutte var ude for et uheld i stangspring, og går derfor med krykker, og så er der Søstjernebrødrene, som begge føler en forfærdelig stivhed i ryggen.

Men deldigvis kender Søhesten Sille en magisk yoga-solhilsen. Og når blot hun ændrer lidt på den, så kommer den til at passe lige netop til dem og deres særlige behov. Når de har lært at lave solhilsenen kan de igen blive aktive, inkluderet og glade!

Denne særlige, og smukt illustrerede bog lærer børn fire yoga-solhilsener på en sjov og hensynsfuld måde - og som skrevet, er det for alle børn uanset handicap eller andre fysiske og mentale udfordringer.

Michael Chissick har undervist i yoga i grundskolen og på skoler for børn med særlige behov siden 1999. Han er specialist i yogaundervisning for børn med autismespektrumforstyrrelser. Michael er desuden mentor for studerende, der gerne vil undervise børn i yoga.

Sarah Peacock har lavet de fine tegninger af søhesten Sille og hendes venner. Sarah er uddannet teaterscenograf og lærer og beskæftiger sig med kunst og illustrationer.

Bogen er oversat fra engelsk af Charlotte Pietsch.

Ugivelse: 14. oktober 2016

 

Lykke Chetronoch 05/12/2016

Jeg har brugt denne bog i forbindelse med at min 6-årige søn har fået lavet ny trommehinde, og skal holdes i ro i ca. 4 uger. Han blev grebet af historierne og ville gerne prøve øvelserne. Øvelserne starter blidt, forsigtigt og overskueligt op. Historierne er alle bygget op ens, men han blev fanget af gentagelsen, og den ændring/udbygning af øvelserne der ske igennem bogen, hvor de tilpasses de forskellige udfordringer bogens figurer har. Bogen er helt perfekt til det forløb vi er i, selvom han egentlig ikke hører til i nogen af målgrupperne. Øvelserne er rare at lave, og den følelse af "samling" og fokus i sindet der følger med, er god at få fat i flere gange i løbet af dagen. Jeg er såmænd også selv begyndt at lave dele af serierne i andre sammenhænge! Helt sikkert en bog vi bliver ved med at arbejde med, og som også har fristet mig til at søge videre i Yoga-verdenen :-)

Tilføj anmeldelse: