Trustpilot

ADHD hos piger og kvinder, bog af Lotta Borg Skoglund

299,00

Anmelderrost bog om ADHD hos piger og kvinder

ADHD hos piger og kvinder, bog af Lotta Borg Skoglund

"Fra dygtig pige til udbrændt kvinde" er undertitlen på denne anmelderroste bog, der i 2020 blev kåret som årets populærvidenskabelige udgivelse i Sverige.
Piger og kvinder med ADHD slås ofte ikke bare med en hård og stresset hverdag. I kraft af deres køn har de også en række ekstra udfordringer, som drenge og mænd med ADHD ikke oplever. F.eks. er diagnosekriterierne baseret på de symptomer, drenge og mænd har, og derfor får piger og kvinder typisk betydelig mindre hjælp i skolen, i sundhedsvæsenet og i psykiatrien.

Lotta Borg Skoglund har som læge og psykiater specialiseret sig i at hjælpe disse piger og kvinder. I bogen gennemgår hun de mange sider af ADHD - fra at beskrive, hvordan hjernen fungerer over hormonernes betydning og de mange, der er ramt af komorbiditet, til alle aspekter af hverdagen fra som pige at være teenager til at blive pensionist. Alt sammen suppleret med historier fra kvinder, hun har mødt i sin praksis.

Lotta Borg Skoglund siger:
”I løbet af mine år som læge og psykiater har jeg mødt mange piger og kvinder med udiagnosticeret ADHD, som har kæmpet så hjerteskærende hårdt for at få deres liv til at hænge sammen. Desværre har hverken forskningsverdenen eller sundhedsvæsenet været specielt interesseret i de særlige udfordringer, som disse piger og kvinder har, og kendskabet til deres særlige situation, er stadig skræmmende lav. Denne bog er til dem.”

Lider under omverdenens forventninger
Kvinder og piger med ADHD lider typisk mere under omverdenens forventninger, end drenge og mænd gør, mener Lotta Borg Skoglund:
”Hvad der betragtes som acceptabelt og normalt, er ofte også forskelligt for kvinder og mænd. Der er naturligvis ingen forskning at henvise til, men spørgsmålet er, om vi som samfund ikke finder det endnu sværere at tolerere de vanskeligheder, mennesker med ADHD ofte har, når de forekommer hos piger og kvinder, end når de forekommer hos drenge og mænd?”

”Måske synes vi, det er mere charmerende, når far pakker det forkerte tøj til gymnastik, end når mor glemmer madpakken til skoleudflugten for anden gang i år? Er det ikke også lidt mere bemærkelsesværdigt, når en ældre kvinde kommer på arbejde med håret i uorden og blusen knappet skævt, end når en mand i samme alder lister sig ind til mødet et kvarter for sent med morgenmadsrester i overskægget? Og er vi mere tolerante, når bedstefar ikke ved, hvornår børnebørnene fylder år, end når bedstemor glemmer deres fødselsdage?”

”Måske er det stadig sådan, at kvinder og mødre forventes at være i stand til at gøre rigtig mange ting på samme tid, mens vi ikke har samme forventning til mænd?”

Både let læst og grundig
Bogens store styrke er ikke mindst, at Lotta Borg Skoglund formår at komme rundt om stort set alle sider af livet som pige eller kvinde med ADHD og samtidig formidler sin store viden på en både grundig letlæst måde.
Bogen opfylder samtidig et stort hul, idet det er den eneste bog på dansk om emnet, ud over Sari Soldens bog ”Kvinder med ADHD”, der efterhånden har en del år på bagen. I den nye bog får man opdateret den tilgængelige viden på området.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: